Du er endnu ikke logget ind!
Har du glemt dit kodeord?

Er du ny her på Codefinder?

Opret en ny profil, ved at klikke på knappen her til højre.
Betingelser & Vilkår

Senest ændret den: 3/05/2012, 22:55

Vilkår og betingelser for brug

Vi har på Codefinder sat en række betingelser for brug af vores tjeneste. Det er dit ansvar at kende til disse regler, og du accepterer disse betingelser, når du benytter dig af dette site. Såfremt nedenstående betingelser ikke kan accepteres, må dette site ikke benyttes.

Selvom Codefinder bestræber sig for at sikre, at informationen på denne hjemmeside var korrekt, da den blev oprettet, gør vi opmærksom på, at Codefinder ikke kan påtage sig ansvaret, hvis informationen skulle vise sig at være ufuldstændig, unøjagtig eller forældet. Bortset fra hvor det udtrykkeligt er nævnt, er vi ikke ansvarlige for indholdet eller brug af nogen hjemmesider. 

Du erhverver ingen ret til hjemmesiden udover en begrænset ret til at bruge hjemmesiden i overensstemmelse med disse vilkår og betingelser. Du accepterer samtidig at beskytte Codefinder og vores licensgivers ejendomsret og er indforstået med straks at underrette os skriftligt, såfremt du gøres opmærksom på uautoriseret adgang eller brug af hjemmesiden, som måtte krænke enhver ejendomsret.

Det er tilladt at printe eller downloade information og indhold fra denne hjemmeside til eget ikke-kommercielt brug eller til ikke-kommercielt brug i en organisation eller virksomhed. 

Behandling af personlige data

Codefinder indsamler kun personlige data, som brugeren selv frivilligt har valgt at oplyse. Vi forbeholder os ret til at indsamle, behandle og bruge personlige data, herunder navn, e-mail-adresse, bynavn, samt øvrige oplysninger, som brugeren har udfyldt, i forbindelse med Codefinder, og til dets tilknyttede services. 

På Codefinder logger vi brugernes IP-adresser (ikke-personhenførbare). Vi sletter ikke disse oplysninger, men de bruges udelukkende til intern statistik, som skal være med til at forbedre siden. Disse oplysninger er blot standardstatistikker, og gælder IP-adresse, host, cookie samt henvisning.

Dine data kan blive behandlet med henblik på:

  1. At du kan få adgang til vores hjemmeside
  2. At sende dig tilbud fra tredjeparts-organisationer (kun med dit samtykke)
  3. At informere dig om andre produkter og services fra Codefinder (kun med dit samtykke)
  4. At sørge for genregistrering og sende oplysninger om fornyelse
  5. At gennemføre undersøgelser, som et led i en forbedring af vores service til dig, samt for at kunne levere det bedste serviceniveau som muligt til vore brugere og annoncører

Udlevering af data til tredjepart

Skulle driften af denne hjemmeside sælges, vil de registrerede brugere og dets personlige data i overensstemmelse med gældende lov blive overført til den nye ejer.

Hvis Codefinder bliver pålagt at udlevere dine data som følge af en retskendelse eller anden juridisk forpligtelse, stævning eller juridisk proces eller andet krævet af loven, eller hvis vi mener at det er nødvendigt at forhindre eller handle i forbindelse med ulovlig aktivitet eller overtrædelse af vores betingelser, forbeholder vi os retten til at udlevere dine data.

Færden på siden

På Codefinder er det ikke tilladt at linke eller dele pornografisk eller racistisk indhold. Det er ulovligt at skrive skældsord til en anden besøgende, eller på nogen måde støde personen. Du må heller ikke linke til piratkopieret materiale, eller opfordre andre brugere til ulovlig download. Ved upload af et profilbillede på Codefinder, accepterer du desuden at du ejer alle rettighederne til billedet, og at vi må bruge det i andre sammenhænge.

Det er ikke tilladt at tilføje eller linke til indhold, som indeholder virus, spyware eller andet indhold, som på nogen måde kan være skadeligt for computeren. Det er ej heller tilladt at tilføje tråde, hvor det eneste formål er at reklamere.

Det er ikke tilladt at udgive sig for at være administrator på Codefinder. Dette gælder både i form af eventuelle trusler eller advarsler, og ligeledes hvis ens brugernavn kan forveksles med en administrators.

Codefinder forbeholder sig ret til – efter eget skøn – at ændre eller på anden måde opdatere disse betingelser på et hvilket som helst tidspunkt. Ved at benytte dette site efter at vi har gjort opmærksom på, at betingelserne for brug er blevet ændret eller opdateret, accepterer du at være bundet til løbende at holde dig opdateret på vores betingelser. Codefinder forbeholder sig ret til at nægte adgang til personer, som vi mener har overtrådt disse betingelser for brug.

Ved overtrædelse af Codefinders betingelser, forbeholder vi os retten til at lukke din profil. Du vil blive kontaktet af en administrator, hvor du i første omgang får en advarsel, og overtrædes reglerne igen, lukkes din profil permanent. I enkelte tilfælde, kan din profil blive permanent lukket, uden du har fået en første advarsel.